En stor udenlandsk investeringsfond er tæt på at købe McDonalds i Danmark for et beløb på omkring tre milliarder kroner, skriver Berlingske.
Avisen har talt med kilder, der har kendskab til forløbet, og som siger, at den unavngivne investeringsfond er i gang med at forhandle finansiering med banker.
Den internationale restaurantkæde har arbejdet med salget i næsten halvandet år, skriver Berlingske, og meningen har hele tiden været at finde en samlet køber til alle ejendommene.